I løbet af min barndom var stranden, der havde en særlig plads i mit hjerte, den, der var tættest på mit hjem. Dens uberørte kyster og krystalklare farvande var et syn at se. Jeg ville bruge timer på at bygge sandkast, indsamle muslingeskaller og jage bølgerne. Den salte brise ville børste mod mit ansigt og fylde mine lunger med havets friskhed. Det var et sted, hvor jeg følte mig fri og levende, hvor jeg kunne flygte fra monotonien i hverdagen. De minder, jeg lavede på den strand, vil for evigt blive værdsat, og jeg håber, at jeg en dag vender tilbage for at genopleve disse øjeblikke af ren glæde og frihed.