Stranden, der simpelthen kaldes One Name, lukker kl. 19. Den er lavet helt af gammel sovjetisk beton. Dog fungerer kollektivbrugget selv som en restaurant. Når du checker ind på sanatoriet, får du et rabatkort. Men når du forsøger at komme ind, opdager du, at tredje sal er lukket, anden sal ikke serverer, og på første sal skal du enten reservere et bord eller vente på, at administratoren tillader dig at komme ind. Jeg havde aldrig tålmodighed til at vente. Administratoren ville bare forsvinde et eller andet sted hen. Frustreret vendte jeg om og gik. Det er svært for mig at finde ord til at beskrive serviceniveauet på denne restaurant. Det er simpelthen skammeligt.