Stranden er et travlt knudepunkt for aktivitet, med biler og trafik, der konstant suser forbi på den nærliggende vej. Det er en kommerciel mareridt, hvor hver eneste centimeter af sandet er dækket af udlejelige chaise longues, og affald ligger spredt omkring i baggrunden. For at toppe det hele havde jeg uheldet at spise på Buccelato Patrizia, hvor jeg fik serveret en salat med rådne appelsiner, og personalet nægtede at erstatte den. Barerne langs stranden spiller deres egen musik og skaber en kakofonisk rod. Og glem ikke at medbringe din pung, for alt fra at bruge toilettet til at tage en bruser kræver betaling. Det er en lille skive af rædsel i en ellers malerisk beliggenhed. Den eneste forsonende kvalitet? Vandet er krystalklart, men selv det kan ikke opveje resten af kaoset.